Hvordan er du endt som forfatter?
Det har jeg også spurgt mig selv om. Jeg har altid levet af at være innovativ og af at finde på nye løsninger. Jeg startede mit første firma da jeg var 22 år og siden adskillige andre. Det at skabe nyt og mobilisere folk omkring det, har jeg altid opfattet som mit kald. Man kan på den måde sige at jeg altid har levet af min fantasi og evne til at fortælle den engagerende historie til andre. Men sidste år skete noget skelsættende. Jeg passede min døende far og her opstod ideen til Sommerfugleklanen. Jeg kan ikke afsløre meget mere uden at ødelægge læseoplevelsen, men blot sige at du vil forstå det når du har læst bogen. Et par måneder efter hans død startede jeg på at skrive historien, og efter en længere pause og et intenst sprint, var jeg færdig en søndag aften - d. 23 april. 2017.
Så d. 23 april blev jeg forfatter, i hvert fald i min selvbevidsthed.  

Hvad er din største passion?
At udvikle nyt og at skabe noget. Jeg har altid stræbt efter det som måtte være bedre derude. Det hænger nok sammen med, at jeg ser mange udfordringer i vores samtid, som jeg ikke begriber at vi ikke gør noget ved.

Hvorfor har verden behov for endnu historiefortæller?
Det tror jeg heller ikke nødvendigvis at den har, men verden har brug for historier der får os til at reflektere og tænke. Tænke over vores liv, hvad vi egentlig bruger vores tid på jorden til og fremtiden som ligger foran os. Bøger er fortsat verdens mest magtfulde format - de kan forandre mennesker og ultimativt verden. Det har historien bevist igen og igen. Selvom der aldrig er udkommet så mange bøger som der gør i disse år, og selvom den rent litterære kvalitet er høj, så kan man desværre ikke sige det samme om ambitionerne. Jeg tror på historiens magt. Så hvorfor skrive historier som ikke har potentialet til at gøre en forskel?

Hvad adskiller Sommerfugleklanen fra andre thrillere?
Jeg tror at historien er yderst overraskende, anderledes i både skrivestil og plot. Det er en filmisk rejse at læse den. Det er en international thriller, men den følger ikke en klassisk skabelon. Min ambition har været at skrive noget der udfordrede genren og gav læseren en historie der både fængslede og gav perspektiv.  

Hvordan blev bogen til?
Bogen formede sig i mit hoved over vinteren, og i takt med at der opstod flere detaljer, trak den mere i mig. Jeg satte mig foran computeren hver dag og skrev det jeg så. Efter en periode i et sandt skriveraseri var historien klar til redigering. 

Hvorfor valgte du i første omgang at selvudgive Sommerfugleklanen?
Jeg har altid være iværksætter og min "egen" chef, på godt og ondt. Jeg har snakket med en række forfattere, udgivere og oversættere, og alle fortæller at det kan være langsommeligt at blive optaget på et forlag. Samtlige har også anbefalet mig ikke at selvudgive, og det er i sig selv ganske motiverende. Altså at gøre det på sin egen måde - at skabe sit eget produkt, sin helt egen historie. På få måneder har jeg mødt en masse spændende og dygtige mennesker i branchen, det har været en fornøjelse. Jeg har nydt at prøve kræfter med alt fra, redigering, testlæsere, omslag, salg, distributører, boghandlere, trykkerier mv. noget som har givet mig et nødvendigt og solidt indblik i den branche som jeg nu befinder mig i.

Men du valgte alligevel at takke ja når Politikens Forlag kontaktede dig?
Ja, og jeg er overvældet over den store opbakning jeg har fået af dem. Politikens Forlag har givet mig troen på, at bogen og fortællingen måske kan bære i udlandet. Med dem har jeg fået en professionel organisation i ryggen, der både kan hjælpe mig med det, men også sørge for, at jeg kan leve op til den overvældende interesse jeg har fået fra mine læsere. Det samarbejde giver mig tid, ro og professionel støtte til at fokusere på det jeg allerhelst vil – at skrive. For mig er det stærkeste redskab til at påvirke mine omgivelser det skrevne ord, og det vil jeg gerne kunne hellige mig.